Design


Vis valgfagsoversigten

Faget design på EMU



Designs genstandsområde er design af vores fysiske omgivelser, samt produktdesign og kommunikationsdesign. 
Faget defineres som procesorienteret, bevidst problemløsning, der ses som et samspil mellem form , funktion og kommunikation - i historisk og samfundsmæssig sammenhæng. 
 
I de gymnasiale uddannelser baserer designundervisningen sig på projekter, der integrerer både praktiske og teoretiske dimensioner. 
Undervisningen skal give bevidsthed om designs rolle i en globaliseret verden, som led i en international kommunikation og som metode til løsning af lokalt betingede problemstillinger. Altså bæredygtigt design. 
 
Kernestoffet er: 
 
Designparametre: form, rum, funktion, kommunikation, æstetik, og identitet  
Kontekstuelle parametre: samfund, miljø, etik, branding, økonomi, teknologi og Innovation. 
Der er især fokus på design fremstillet i perioden fra modernismen til i dag. 
 
Undervisningen veksler mellem projektperioder og korte kursusforløb, der skaber Redskabsmæssige forudsætninger for at gennemføre en designproces. 
 
Arbejde, progression og selvevaluering fastholdes i en portfolie.  
 
Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af en stillet opgave.